28 februar 2007

Tidlig morgen i Singapore


Så er vi kommet det meste af vejen. Vi har siddet i et fantastisk fly (Boeing 777-200) i rigtig mange timer, og far og mor siger jeg har opført mig rigtig pænt.

Jeg sov næsten ikke, men brokkede mig ej heller, og var bare en rigtig dejlig prinsesse!

Vi er nu i Singapore og venter på at vi skal videre med det næste fly. Om lidt skal vi med en Silk Air det sidste stykke til Phuket, og herefter varer det ikke længe før jeg skal ud og bade.

Jeg glæder mig!

24 februar 2007


Lørdag var vi i Ringsted og besøge kusine Katja og Jabbe, Gitte og Holle.

Vi var uge og lege med Molle i sneen og kælke, men desværre var der isslag og sneen var lidt hård - men frisk luft er godt ...

Da vi kom hjem var der mad og der var slik og så gik Katja og jeg op for at lave teater, som vi så senere ville vise for de voksne, men vi havde ikke øvet os nok, og så måtte vi øve os noget mere.

Alt i alt er det dejligt at besøge Katja, og hun blev rigtig glad for at jeg kom og besøgte hende. Hun er min bedste kusine og hun er "bedre end god" ...

19 februar 2007

Fernisering i børnehaven


I dag har der været fernisering nede i børnehaven. Alle os børn havde fået til opgave lave et selvportræt, og vi havde alle sammen lavet nogle rigtig flotte nogle.

Mit billede kan du se her.

Jeg har tegnet mig selv med elastikker i håret og tre spænder. Derudover har jeg naturligvis øjenbryn, og øjne, næse, mund og kinder - og så har jeg fået to fine hårelestikker i rottehalerne.

Jeg ligner faktisk en prinsesse ...

Vi holdt også fastelavn nede i børnehaven i dag, Jeg var igen i dag kat, og igen i dag gik der lang tid med at slå katten af tønden. Det tog os 1½ time at få slået den i smadder, og så havde de voksne endda snydt. Jeg blev heller ikke i dag kattekonge eller dronning. Det blev i stedet Robert der blev kattedronning og Morten der blev kattekonge.

18 februar 2007

Fastelavn, er mit navn ...


I dag har jeg været til fastelavnsfest inde på Faster D's arbejde (Custom House for reklamens skyld).

Jeg var derinde sammen med mor og far, faster D, farmor og farfar og så var Lotte og Emma også med. Det var bare smadder hyggeligt.

Mor og far og jeg cyklede derind, mig på min nye lyserøde cykel, og det gik helt fint.

Inde i Custom House fik vi brunch, og der var mange gode kager. Vi fik også slik, og så blev jeg malet i ansigtet som en kat, der var en pige som læste historie og så kom der en ballon-mand og lavede tricks. Jeg var oppe og hjælpe ham, og så lavede han en ballon-elefant til mig. Super!

Det hele sluttede af med at vi skulle slå katten af tønden, og det var svært. Vi slog nok omkring en million gange til tønden, og først da nogle af de voksne havde slået lidt på den skete der noget. Der var dog ingen der fik slået den sidste pind af, så kronen til kattekongen blev ikke uddelt (og det var mit held, for så fik jeg den med hjem ...).

Vi cyklede hjem via langelinie, og var også en tur på legeplads. Alt i alt en rigtig god dag med en masse gang i gaden. Men nu er jeg træt, så nu vil jeg nok snart slappe af med en gang fodbold i fjerneren med far :-)

17 februar 2007

En tur på trafiklegepladsen


Hej venner

I dag her jeg været ude og cykle sammen med min far. Vi var oppe ved Krusedulle og aflevere en kogebog til mors kollega, så cyklede vi til Trafiklegepladsen, hvor jeg øvede mig i at bremse og lave bremsespor på asfalten.


Jeg er jo begyndt at cykle på den lyserøde cykel, og den er bare rigtig god, og jeg kan endda cykle i alle 3 gear - og jeg kan køre hurtigt - meget hurtigere end min far.

Til sidst kørte vi hjem, vi var dog lige forbi Emmerys og købe et rugbrød. Vi kørte ned af vejen med bumpene, og det er bare en sjov vej at cykle på.

16 februar 2007

Velkommen

Til min blog. Jeg håber du vil komme og besøge den i ny og næ, for jeg regner med at det bliver lidt nemmere at lokke min far til at opdatere denne side.

Vi ses snart!