31 maj 2008

På cykeltur omkring Tokkerup


Så var det blevet tid til den årlige cykeltur nede hos bedste og morfar. De første to gange jeg var med, var der start og mål inde hos ”posten” i Faxe, men i år var disse begivenheder henlagt til Markstien 9, altså hos bedste og morfar.

Mor havde lånt en cykel af bedste, så det var kun far og mig der skulle have cykler med, og det var nok også meget godt, for jeg tror ikke at Ka’en havde kunnet klare at have tre cykler bag på …

Vel ankommen til Tokkerup fik vi cyklede klargjort og fik godkendelsesmærkater på, far fik en fadøl (Faxe naturligvis), og så kørte vi af sted. Selve cykelturen var ikke så lang og hård, og kusine Katja var på sin egen cykel, og klarede hele turen uden de store problemer. Der var selvfølgelig indlagt en masse stop hvor de voksne kunne få øl, og vi andre kunne få sodavand og slik, og således kom vi hele turen rundt – nogle i mere slingrende tilstand end andre. Far og mor holdt dog fint igen med øllerne, for de skulle til stor gallafest hos Naviair om aftenen – og jeg tror nu alligevel at mor havde holdt igen med øllerne.

Da vi kom tilbage til Tokkerup legede alle vi unger sammen, og vi fik hygget en hel del – selvom Katja og jeg var en smule fornærmede over at bedste ikke rigtig havde tid til os, men skulle snakke med alle de andre gæster, øv!

Og sådan gik en dejligt dag, hvor jeg også fik lov til at være rigtig længe oppe – lækkert ...

25 maj 2008

Ud og bade med Nesbitterne


Da vi ikke havde set Jeppe, Nikolaj og de forældre-Nesbitter i lang tid, så var vi inviteret en tur til postnummer 2660. Og jeg havde en dejlig dag, først med en masse leg med Jeppe, og en smule med Nikolaj, og vi legede både indefor og udenfor i deres have, og havde det smaddersjovt.

Da solen skinnede og det var sådan en smule varmt, så besluttede vi at gå på stranden - og selvom det var en kølig oplevelse på stranden, så kunne vi under ikke dy os for at tage en svømmetur. Jeppe var først i vandet, men efter en smule betænkningstid, så endte det også med at jeg hoppede i vandet, og dermed nu har formået at være ude og bade i Danmark i maj måned!

Efter badeturen skulle vi lige gnubbes varme, og så gik den ellers hjem til Nesbitternes hus, hvor vi så kunne lege videre - og så også lige få en omgang grillpølser inden vi skulle hjem.

Rent guf!

> Se billeder
.

24 maj 2008

Passede Sarah Isabella


Tidligt lørdag morgen drog jeg sammen med far ud og handle, og jeg gad godt gå med - for far havde sagt jeg godt måtte køre på mit løbehjul - og når jeg må det, så er jeg atså lidt nemmere at lokke med til emmerys og i Netto.

Vel hjemkommen efter indkøbsturen fik vi noget god morgenmad, og da den så var fortæret, så tog jeg sammen med mor ud til Claus og Maria, for sammen skulle vi passe den lille Sarah Isabella fordi Claus og Maria skulle ud og spise og hygge sig.

Mor og jeg hyggede så med Sarah Isabella og var ude og gå tur, og så fik vi også set noget af det kongelige bryllup, hvor ham pins Joachim blev gift for gud ved hvilken gang ... og så fik vi for øvrigt set højdepunkter senere på aftenen derhjemme - og der gik far helt i koma over os, fordi både mor og jeg sad med tårer i øjnene under selve vielsen, men det var nu så søøøødt!

Far han havde en rolig dag, men var da i PARKEN og se FCK vinde 3-1 over nogle tosser fra Lyngby, og så sagde han ellers noget med "lortesæson, og bare der snart starter en ny sæson, og fandme så skal guldet hjem til PARKEN!"
.

18 maj 2008

Ud og heppe til Copenhagen Maraton


Dagen efter vores supertravle lørdag stod den på "sove længe", og da jeg så vågnede, så var far forsvundet - for han var taget tidligt afsted for at agere EVENT CREW sammen med Camilla for Naviairs 13 løbere i Københavns Marathon.

Da mor og jeg var vågnet og havde fået gnedet søvnen ud af øjnene, så kom vi i tøjet, og så kørte vi ud og fandt far og Camilla. De stod nede på Strandboulevaden, og de var nemme at se fra lang afstand, for far havde monteret et 5,5 meter højt "beach-flag" på Christania-cyklen, og det er altså ret højt!

Da jeg ikke havde fået morgenmad, så købte mor noget i en bagerbutik til os alle sammen - men da de andre havde fået en ting hver, så krøb jeg sammen under presseningen (fordi det var koldt) og spiste så alt hvad der var i posen, vistnok fire stykker blandet morgenbrød - men jeg var altså meget sulten.

Vi fik også heppet på alle løberne, og alle Naviairs løbere klarere sig faktisk rigtig pænt, og deres hurtigste mand han løb meget hurtigt, og kom da også i mål i 2 timer og 54 minutter.

Hvad der også var rigtig sjovt at se på var alle de folk der løb udklædt som et eller andet. Vi så sirius patruljen med slæde, en klovn, en mand med tvillinger i en baby-jogger, en lille japansk "bunny-outfit-girl" og så en kobberbryllup par hvor konen blev kørt rundt samtlige 42195 meter.

Men det sjoveste var nu nok når vi cyklede, for så sad jeg oppe i Christania-cyklen med far knoklede derudaf med det 5,5 meter høje flag strittende, og det fik altså en hel del folk til at glo ret kraftigt - men fint så det ud!
.

17 maj 2008

En rigtig rigtig travl dag


Lørdag den 17. maj 2008. Denne dato havde vi fået rigtig mange invitationer til; en 6-års, en 40-års, en 50-års og en 23-års fødselsdag, en Naviair-fest og så skulle jeg også have løbet mini-maraton om eftermiddagen ...

Men man kan jo ikke det hele, så det endte op med at jeg om eftermiddagen var til Silke's 6 års fødselsdag, hvor jeg fik leget med en masse nye pige venner, og en af dem skal endda starte i min skole efter sommerferien. Hun skal gå i klasse med Adam og Jesefine (fra min gamle børnehave), så jeg kommer til at kende 3 børn i den nye børnehaveklasse.

Om aftenen var mor så til Lise 40 års dag, mens far og mig tog ned til Bianca for at sige tillykke - og da kusine Katja også kom til denne fødselsdag, så var det meget hyggeligt og sjovt!

Da Katja og mig havde leget rigtig meget, så var klokken blevet rigtig mange - og derfor kørte mig og far så nordpå, hvor vi skulle op til den fest mor var til, og så lige være med til den i nogle timer. Jeg blev så placeret under en højttaler, og ikke så mange minutter senere, så sov jeg som en lille sten ... dog var jeg grundet musikkens lydstyrke og bass ved at falde ned et par gange, men det skete heldigvis ikke!

Så lørdag den 17. maj indeholdt altså 3 fødselsdage ... ganske godt gået synes jeg!

PS. Billedet er fra Thailand
.

11 maj 2008

Fødselsdagsfest i gården


Da jeg jo var på ferie da jeg blev 7 år, så fik jeg ikke holdt fødselsdagsfest for familien - og derfor havde jeg så indkaldt dem allesammen med en smule forsinkelse.

Jeg havde inviteret Jungle D, Gitte, Jabe, Katja, bedste, morfar, Robert, Lotte, Emma, Laura, Claus, Maria og Sarah Isabella - og så kom farmor og farfar også som en overraskelse - og det på trods af at de egentlig først skulle være kommet hjem dagen efter fra Frankrig.

Men vi fik hygget os i gården, og endnu engang fik jeg nogle gode gaver, og så fik jeg leget sammen med Katja og Emma, mens de små rollinger ikke kunne være med - de må vente til de bliver noget større!

Aftensmad fik vi også, og far var nærmest blevet tvunget ud i noget thaimad. Resultatet blev thai fusions mad i form af speciel marineret kylling, long-beans med sesam, hvidløg og ingefær og så en mango-brandy sauce - og det var faktisk ikke så tosset endda! Retten burde laves med baracuda i stedet for kylling, men som far sagde, så har de altså ikke ret tit baracuda til salg nede i Netto.

Da dagen sluttede var jeg en træt pige, og det var lidt dejligt at mandagen var en fridag og helligdag :-)

> Se billeder
.

10 maj 2008

Første møde i Risalamand klubben


For lang tid siden havde jeg aftalt med fars kollega Camilla, at vi skulle have en Risalamand klub ...

Det første møde fandt så sted lørdag den 10. maj, og jeg må indrømme, at noget af årsagen til denne dato, var at jeg dagen efter skulle holde fødselsdag i gården - hvor der derfor var risalamand på programmet!

Men Camilla og Cecilie kom på besøg, go der var smadderhyggeligt, og så kan jeg altså rigtig godt lide Cecile - og jeg tror også hun synes jeg er OK sød. Og vi havde en rigtig fin aften, og jeg tror nok at aftenens højdepunkt var da Cecilie og jeg satte hår på Camilla, og hold da op hvor blev hun flot!

Hvis man vil, så kan man se billeder af det inde på picasaweb'en :-)

> Se billeder
.

04 maj 2008

På besøg hos Ella

På vores ferie for nyligt mødte vi jo Morten H og hele familien, og jeg legede rigtig godt sammen med Ella. Og da Ella gerne ville lege med mig, så var vi inviteret derop, og kusine Katja og Jabe og Gitte kom også, så det var en rigtig god dag - og da solen også skinnede, så tror jeg faktisk mange ville sige at det var en fantastisk dag ...

Først fik vi god mad, Morten lavede fx nogle gode pandekager, og jeg tror faktisk at han er så god til at lave mad, at han kunne lave kogebøger ...

Efter morgenmaden var der dømt legetime, og vi legede for det meste udenfor. Morten og Frederikke havde en fin have med et gyngestativ, og der tilbragte vi så en del tid.

Far og Jabe legede også, men det var nu mest fordi de fik en køretur i Mortens bil - den var meget pæn og lækker - for de havde i hvert fald julelys i øjnene da de kom hjem fra køreturen.
.