24 december 2008

God jul og godt nytår!


Til alle de søde og dejlige mennesker der har besøgt min blog i 2008 - eller kommer til at besøge den i 2009, da vil jeg bare sige:

GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLESAMMEN!

Jeg håber at 2009 bliver ligeså godt som 2008, omend jeg dog nok ikke kommer ud og rejse helt ligeså meget, men jeg ved jo trods alt, at jeg skal til USA her til sommer - og der ligger jo noget der hedder Disneyworld ...
.

Juleaften hos Bedste og Morfarfar!


Lørdag den 20. december holdt vi juleaften hos Bedste og Morfarfar (fordi han er min morfar og Katjas farfar), og det var smadderhyggeligt.

Vi startede med at finde nisser i haven, og vi skulle 24 nisser - og det er lidt af en opgave, for bedste og morfarfar har jo 5000 m2 grund! Vi fandt dem allesammen, og vi fandt vist endda 25 nisser, så det var jo godt.

Bagefter var der hygge i huset, og så skete det vilde ... JULEMANDEN KOM!!! og han havde gaver med, så det var bare helt perfekt. Katja og jeg drøftede muligheden for, at det kunne være Svend (Roberts far) der var julemand, men det afviste de voksne, for han var jo i Jylland ...
.