
I slutningen af april havde jeg fået farmor og farfar hjem fra USA. Da de havde savnet mig en del, så fik de lov til at hente mig i børnehaven fredag den 27. april og efter et kort besøg hos Oldemor, så gik turen hjem til Grise Gakkeby.
Her begyndte der så en mindre gaveregn, og en af de vilde ting, var sådan nogle gummisko hvor der er hjul i sålen - som man så kan slå ind.
Far og mor havde dog fået farmor til at købe noget beskyttelsesudstyr, for efter sigende er der enkelte børn der er mere motoriske end mig ???
Om lørdagen kom far og mor og Faster D så og fik frokost, og så havde de købt en hjelm til mig, så nu skulle jeg kunne ryge på rumpen helt uden at slå mig.
Jeg har dog ikke helt lært at stå på "rulleskoene" endnu, men det kommer jo nok en dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar