31 januar 2008

Ud og køre med de skøre ...


Onsdag den 30. januar 2008

Efter at have sovet meget godt, og ifølge mor og far, helt uden at bevæge mig hele natten, så hev de mig op ved 9-tiden, gav mig tøj på og besked på at tisse, og så var det ellers bare ud og på plads i campervan’en, for nu skulle vi derudaf.

Som tidligere nævnt, så skulle vi i dag køre til Dunedin – en tur på ca. 400 kilometer der burde tage omkring 5 timer. Dagens køretur forløb helt uden problemer, og far kom kun til at bruge viskerne en gang i dag i stedet for blinklyset, så han er også ved at blive klogere.

Det tog dog lidt længere tid for os at komme til Dunedin, for dels holdt vi et par småpauser, men vi tog os også en lidt længere en af slagsen da vi kom forbi Katiki Beach. Det var en rigtig flot strand, og der var godt gang i Stillehavet, så sammen med far var jeg nede og lege i vandkanten og soppe lidt, men rigtigt ud at bade kom jeg desværre ikke, for det var drøn-hamrende koldt!

Men vi kom dog frem til Dunedin, og fandt også vores TOP 10 camping site, og fik anvist stand nummer 34. Efter lidt testen frem og tilbage fik vi alt til at virke – inklusiv strøm til el-kedlen og ikke mindst til den bærbare PC samt alle de andre elektroniske gadgets vi medbringer.

Campingpladsen er ikke så stor, men der er en fin legeplads – inklusiv en stor trampolin – og da vi kunne handle ikke mange meter fra hovedindgangen, så betød det, at bilen blev holdende på pladsen resten af dagen, og at vi faktisk ikke lavede så meget mere den dag.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jasmin
Det første jeg lagde mærke til på de billeder onkel havde lagt ud var de flotte lilla sæder i flyveren på vej til Singapore, waow..
Hvordan ligger onkel og sover i jeres bil. Jeg kan ikke se at der plads til ham når du og faster fylder det hele..
Det lignede en meget spændende zoo med bla. en sød isbjørn.
Er det sjovt at køre i bil så lang tid eller er faster og onkel hårde ved dig. Du skal huske og sige at du skal have mindst en bade-pause og 3 is-pauser om dagen.
fortsat god tur.
BomBom har det stadig godt og kommer i kravlegården hver dag.
Vuf, hamst og hej.
Knus fra kusine Katja

Anonym sagde ...

Hej Jasmin du kan fortælle mor at vi følger godt med her på din blog,det er det første bedste gør når hun står op.det er nogle lækre oplevelser i får og hvor ser du bare dejlig sommerferie fri som fuglen ud
knus til jer 3 fra Bedste

Anonym sagde ...

Hej lille skat

Har lige en hilsen fra oldemor, har læst op af jeres tur, lige nu syntes hun det var sjovt at høre fra jer.
Det lyder rigtig spændende alt det i oplever, farmor vil sige "bare det var mig", men det er det jo ikke, vi glæder os hver gang du har skrevet til os.
Forsat god tur, og pas nu godt på din mor og far.
Knus fra farmor og farfar

Anonym sagde ...

hej Jasmin det er så dejligt at høre fra dig. idag er jeg statet på min nye skole og mit nye fritidshjem jeg mødt en masse nye venner. Jeg savner dig knus Vanessa