
Så er det ved at være slut for denne ferie og meget lange og spændende tur. Vores næstsidste dag skulle have været dagen hvor mor og Jungle D fik lagt det sidste lag brun farve, men desværre så fik de kun en halv dag, for lige pludselig begyndte det at regne - og ikke bare sådan noget smådryp, men himlen åbnede sig til at ordentlig omgang regn. Så meget at vi også manglede strøm i vores bungalow i et par timer.
Far og jeg nåede lige akkurat at komme hjem og i tørvejr, men det nåede de andre ikke :-) Og det er ikke løgn når jeg siger, at da mor kom hjem, da lignede hun en der lige var faldet i en swimmingpool, så våd var hun! Vi var alle enige om, at regnen måtte være Thailand der græd, fordi vi nu snart skal hjem!
Men regnede stoppede igen, og vi havde en sidste god aften i byen med noget god mad og så med den sædvanlige afslutning: Far kortvarigt på netcafe og mor og Jungle D lige ude og shoppe en smule!
Men nu er det slut. Vi har pakket taskerne, og om nogle timer tager vi i lufthavnen og begynder den lange rejse hjem. Vi forlader Phuket kl. ca. 20 (14 i Danmark) og rejser så fra Singapore kl. ca. 18 dansk tid og skulle meget gerne være hjemme i København torsdag morgen ved 6-7-tiden.
Jeg har skrevet meget på bloggen, men ganske kort så kan jeg kun sige: Det har bare været en rigtig god ferie!
Tak til mor og far og naturligvis også tak til Jungle D!
PS. Billedet er ikke regn, men dejlige Similan!
.
1 kommentar:
Hej lille guldklump.
Tusinde tak for alle de dejlige breve og billeder som du har sendt,
hver dag har vi glædet os til at åbne din blog, tage print og læst det op alt sammen for oldemor, det var jo som om vi var med.
Men nu glæder vi os til at se Jungle D, din mor og far og ej at forglemme, dig lille skat.
Tak for igår, det var så herligt at se dig igen, selv om du jo manglede et par tænder, kunne vi jo godt kende dig.
Knus - kram - og kys fra farmor
NB: husk du skal have 51,- af farfar, du ved hvad jeg mener.
Send en kommentar