Så kom Sarah Isabella, Claus og Maria

Da vi satte og ind i bilen her til morgen, og gjorde klar til at køre til Radicondoli, så kunne vi konstatere at vi ikke manglede mange kilometer – faktisk kun 44 for at være helt præcis. Men inden vi kom så langt, så skulle vi lige haver en kop kaffe ved en landevejs cafe, og så skulle vi ind og handle til den HELT STORE GULDMEDALJE.

Vi skulle nemlig købe alt til lejligheden, dvs. vand, øl, mad, mere mad, yoghurt, mælk, mad, køkkenrulle og gud ved hvad – men vi fik i hvert fald handlet, og hold da op hvor vores bon var lang :-)

Men vi kom op til stedet, og det var ligeså dejligt som sidste år. I år kommer vi dog til at bo sammen med nogle hollændere, men mon ikke det går. Der er også en pige på 6 år, så måske jeg kan lege med hende (altså hvis jeg holder op med at være genert, siger far).

Da klokken var lidt i syv kom Claus og Maria så, men de kom ikke helt op til lejligheden, for Claus kunne ikke køre deres udlejningsbil op af bakken, den var nemlig ret stejl – men heldigvis for dem, så kunne far godt køre bilen op af bakken – det er sikkert noget han har lært på Grønland!

Men dav og hej og længe siden, og så spiste vi – og alle var glade og det var ganske hyggeligt, og Claus og Maria var også meget tilfredse med stedet og med selve lejligheden, men man skulle nu også være et skarn, hvis man ikke synes det her er fedt! Basta!