
Far og Rosas mor havde for lang tid siden lavet en aftale om at Rosa og mig skulle lege sammen lørdag den 27. september.
Da lørdagen så nærmede sig, så spurgte Rosas mor om jeg ville med i sommerhus, og overnatte til om søndagen - og det ville jeg gerne. Så da jeg havde været til dans lørdag formiddag, så cyklede far og mig hjem i rasende tempo, og lige da jeg var kommet op fra cykelkælderen, så var de der for at hente mig.
Vi kørte så op til deres sommerhus i Gilleleje, og så kan I ellers tro at Rosa og mig legede ude i deres have, hvor de blandt andet har et klatretræ, et legehus og en masse andre ting man kan lege med.
Jeg fik også dejlig aftensmad; Stegt flæsk med persillesovs, og MUMS, det er noget jeg kan lide! Normalt ville jeg være kommet lidt tidligere i seng sådan en lørdag aften, men vi legede så fint, og vi skulle også lige pynte nogle kager vi havde bagt, og da vi først gjorde det ved 22-tiden, så blev den jo næsten 23 før vi kom i seng :-) Kagerne kan ses på billedet til højre.
Dagen efter kom far og mor og hentede mig, og så kørte vi fra sommerhuset op og besøgte farmor og farfar - og det var som altid hyggeligt!!
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar