
I weekenden inden efterårsferien kørte vi en tur til Aalborg. Turen gik langsomt ud af København fredag eftermiddag, men det var som forventet. Ved Vejle havde vi dog ikke regnet med problemer, men endnu engang ramte vi en kø ved Vejle. Sådan en møgby!
Vel ankommen hos Rebecca og familien begyndte vi mde det samme at lege, og vi kom meget sent i seng.
Lørdag gik med mere leg, og så var vi i teatret om eftermiddagen for at se Buster. Vi var der sammen med hele Mettes familie, og det var fordi det var Rebeccas 12-årige fætter der havde hovedrollen som Buster Oregon Mortensen. Han var ret god! Om eftenen legede vi videre, og kom lidt sent i seng - og mændene var ikke hjemme, Per var til fest, og far var nede i Aalborg og drikke øl og se landskamp.
Søndag startede med den klassiske leg, og henad frokost tid gik vi så i Aalborg Zoo, hvor nogle af højdepunkterne er deres legeplads, men også deres meget legesyge isbjørn og så den helt nye giraf-unge. Sent søndag eftermiddag var vi tilbage i huset, og kort tid efter kom Far og Per hjem (de havde været ude og se FCK's Håndbold damer slå Aalborg DH med 20-17). Turen hjem gik fint, og vi overhalede endda den flotte FCK-bus.
Konklusion: En dejlig tur til Aalborg!
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar