28 august 2007

Den store bil i Knuthenborg


Lørdag den 18. august var jeg sammen med mor, far, Jabbe, Gitte, Katja, bedste og morfar i Knuthenborg safaripark. Vi var på fællesudflugt i morfars store bil, så det var rigtig fedt at vi alle sammen kunne hygge os mens vi kørte. Fin bil!

I Knuthenborg så vi en pokkers masse dyr, og vi så blandt anden en hel del aber med nogle meget MEGET grimme numser, vi så tigre, geder, får, giraffer, næsehorn og også nogle fisk, og så så vi naturligvis heste ...

Og hestene kunne Katja og jeg komme ud at ride på, og det lykkedes os da også at få et par ture hver. Jeg startede på en lille hest, og så blev de ellers bare større og større. Godt jeg er en stor pige!

De har også et meget fint legeland i Knuthenborg, og her var det sjoveste helt klart det 8 meter høje klatretårn. Jeg var helt oppe i toppen tre gange, og mor så ikke ud som om det var sjovt - men det var det!

Efter mange timer iblandt de vilde dyr drog vi hjem, for man bliver lidt træt af frisk luft, klatrestativer og ridning - men jeg tager gerne derned igen :-)

En tur i Tivoli


Den dag hvor jeg begyndte i skolen havde far og mor lovet mig, at når vi var færdige i skolen, så skulle vi i Tivoli, hvor jeg så ville prøve alle tingene ...

Sådan skulle det ikke helt gå, men jeg fik prøvet rigtig mange ting, og så fik jeg også prøvet en af de "vilde ting", da for og mor havde mig med op i Orient-ekspressen, og det var rigtig sjovt.

Ellers prøvede jeg bare de sædvanlige ting, og nogle af dem sammen med Faster D (for hun var kommet ind til os).

Jeg havde alt i alt en fin første skoledag og så sandelig også en god tur i Tivoli, og jeg fik endda en Build-a-bear af Faster D fordi jeg nu er et skolebarn.

Jeg er vist nok forkælet - det siger far og mor i hvert fald :-)

Mine klassekammerater


Her er mine klassekammerater i Børnehaveklassen:

Carl, Jasmin, Magnus, Emil, Emilie, William, Jonathan, Ronia, Albert, Anton, Sofia, Marcus, Niilo, Linnea, Elvis, Frida, Zoë, Markus og så vores klasselærer Lone.

Ovennævnte rækkefølge matcher ikke opstillingen på billedet.

Nu er jeg en skolepige ...


Mandag den 13. august begyndte jeg at gå i skole.

Jeg går i skole på en lille privat skole der hedder ØBRO FRI SKOLE, og den ligger på adressen Øster Farimagsgade 16 B her i 2100 FCKøbenhavn Ø.

Der er kun et spor på skolen, altså kun en klasse på hver årgang, så der er altså ikke så mange børn på skolen, og det er faktisk meget rart.

Jeg er naturligvis startet i børnehaveklassen, og der har jeg fået en klasselærer der hedder Lone. Derudover har jeg Thomas til idræt og musik og Mette til billedkunst, og så er der jo så også Bjørn og alle de andre nede i SFO'en.

Vi er 18 børn i klassen, og de er alle sammen søde. Jeg har også lavet en anden nyhed her på bloggen, og der kan I se et billede af dem, og så har jeg også lige nævnt alle deres navne.

Til sidst vil jeg bare lige sige at jeg er glad for at gå i skole :-)

Til hest i Schweiz


Efter vores to dejlige uger i Toscana, så drog vi til Schweiz, hvor vi skulle bo hos Erika, Bruno og den søde hund Blitzy.

Vi havde et par gode dage hos Erika, og en af de helt store oplevelser var da jeg kom ud og ride.

En pige som far har kendt i rigtig mange år, faktisk er det farfars vens datter, der for øvrigt hedder Kirsten, hun har en hest - og det samme har hendes kæreste Marcel.

Der hvor de har deres heste er der også nogle ponyer, og en af dem fik jeg lov til at ride på. Den var rigtig sød og hed Alaska. Jeg fik både lov til at ride i sådan et indelukke, men vi gik også tur ned til floden, hvor jeg så red på Alaska ude i vandet.

Rideoplevelsen var stor - MEGET STOR!

01 august 2007

Sommerferie, uge 2


I uge 2 af vores toscanske ferie bor vi ca. 25 kilometer øst for Siena lige neden for en by ved navn Montebenichi.

Selve lejligheden er ganske fed, men det bedste ved lejligheden er helt klart den 75 m2 store tagterrasse. Det største minus er de ca. 500 meter fra lejligheden og ned til poolen, hvor man skal gå langs en lille vej ... men for far opvejes denne vandretur dog som regel af glæden over at have trådløst Internet ved poolen (det første og eneste sted hvor far har kunnet fange Internettet på denne ferie).

I dag var vi i Siena og det er altså en meget fin by. Masser af gamle huse og en pokkers masse stejle gader, og så den meget smukke Campo midt i byen. Også domkirken er ganske fin - og heldigvis er de blever færdige med at restaurere forsiden, for den var ikke så flot da vi var der for to år siden :-)

Ugens event (indtil videre): Jeg er nu begyndt at dykke!

Og som en ekstra overraskelse kan nævnes at mor også er begyndt at dykke! mange vil sikkert sige at det må være en løgn, men det passer altså!

Det bliver spændende at se hvilke svømmenyheder der kommer i den sidste del af ferien ...?

Sommerferie, uge 1


Årets sommerferie har Toscana som destination. Vi kørte hjemmefra den 20. juli og efter en fin køretur, så var vi fremme ved det første sted vi skulle bo om lørdagen ved 14-tiden.

Stedet hedder PODERE COSTARELLA og ligger lidt uden for Radicondoli og er helt fantastisk. Det er et fint bondehus med 3 store flotte lejligheder, og så ligger der sådan en drømmepool kun ca. 100 meter fra huset. Stedet ejes af et ægtepar der så går og pusler om stedet, og vil man spise aftensmad der, så skal an blot sige det dagen før - og så får man ellers en rigtig god italiensk middag. Som man sikkert kan fornemme, så kan stedet anbefales!

De to andre lejligheder i PODERE COSTARELLA var lejet af to danske familier, og da tilsammen havde fem børn, heriblandt tre piger på 5, 7 og 8 år, så var det helt perfekt - og hold da op hvor jeg fik leget med de tre piger.

Den første uge af ferien bød også på tur til både Lucca og Firenze, men det helt klart bedste var tiden hjemme i feriehuset sammen med pigerne.

Ugens event: Jeg svømmer nu ganske uden vinger, både på det dybe og det lave - og også uden at far og mor er i vandet!

Jeg håber far og mor kan overtale nogen til at tage med herned!

På besøg i Rosa's sommerhus



Efter jeg er gået ud af børnehaven har jeg haft ret travlt. Jeg har jo mere eller mindre været udlånt til enten bedste/morfar eller til farmor/farfar.

Men den 14. juli havde far lavet en aftale med Rosa's forældre om at vi skulle besøge dem i deres sommerhus, og det gjorde vi så!

Far hentede mig oppe ved farmor og farfar (hvor han dog startede med at slå farfar i en omgang golf), men bagefter kørte vi så op til Rosa og hendes forældre.

Og så gik snakken ellers igen - og vi fik leget - både i det fine stråtækte legehus, men vi fik også spillet fodbold - og det er Rosa ret god til.

Dagen sluttede med at vi alle sammen spiste sammen, hvorefter far og mig kørte hjem til København i Ka-bilen efter en dejlig dag i Gilleleje.

Billedet er fra børnehavens koloni i starten af juni 2007.

I Tivoli med Julie


Lørdag den 7. juli var jeg i Tivoli sammen med far, Claus og hans niece Julie.

Far og jeg tog Christiania-cyklen derind, hvilket medførte en foto-seance foran Tivoli sammen med en større flok japanske teenagere. Vi prøvede så lidt forskellige ting, og da klokken så blev 14, så kom Claus og Julie.

Julie er Claus' niece over fra Grenå af. Hun er 11 år og var ret sød, og vi prøvede også flere ting sammen, blandt andet den nye forlystelse "Nautilus".

Efter turen i Tivoli, så tog vi ud til Claus og Maria, og her tror jeg nok at Julie fik røvet noget helt nyt - for hun kørte med i Christiania-cyklen (og så lod vi Claus tage bussen).

Mor var efter arbejde taget ud til Maria, så da vi kom derud - så var hele flokken samlet til en god omgang foder!

Med Vanessa i sommerhus


Da jeg jo savner Vanessa en del, så havde far og mor lavet en aftale med Vanessas far om at jeg skulle på besøg oppe i deres sommerhus. Og det var jeg så lørdag den 30. juni med overnatning til om søndagen.

Far kørte mig derop i den lille Ka-bil, og efter ankomst så snakkede jeg stort set ikke med far, for Vanessa og jeg havde bare smaddertravlt med at snakke og lege.

Så kørte far, og så snakkede og legede vi bare videre - og vi snakkede sikkert så meget at både Toke og Trine må have haft ondt i ørerne!

Men rygtet er nu alligevel at vi opførte os eksemplarisk, og derfor fik vi også lov til at være længe oppe. Måske Toke og Trine så havde håbet vi ville sove længe om søndagen, men beklager ... vi skulle jo snakke og lege noget mere.

Lidt over frokost kom far og hentede mig, og puha hvor var jeg træt da vi kørte hjem. Det havde godt nok været en hård weekend, men hvor havde den været sjov!

Billedet er fra den 9. juni hvor Vanessa og leger nede i vores gård.

Fest i børnehaven


Ganske få dage før jeg stoppede i børnehaven, så blev der afholdt STOR BØRNS FEST for alle de børn der stopper her henover sommeren.

Vanessa og Lara var jo stoppet allerede midt i maj, men de havde fået lov til at komme med denne dag, altså hele dagen i børnehaven - og det var bare super hyggeligt at have dem tilbage.

Da klokken blev 17 kom alle forældrene og så var det ellers SHOWTIME, og specielt vores fine fremførelse af Nik og Jays "Boing Boing" gav solide klapsalver og et ønske om et ekstranummer - og det gav vi så!

Bagefter showet var der fællesspisning og herefter var det stort set slut med at gå i børnehave ... lidt underligt, men nu glæder jeg mig til snart at skulle i skole.

På billedet kan ses mig, Morten, Vanessa, Rosa og et spøgelse ...

Emma har fået en lillesøster


Den 26. juni 2007, på 15 års dagen for Danmarks sejr ved EM i fodbold, blev jeg næsten storesøster.

Vores naboer Robert og Lotte fik sig nemlig endnu et barn, en fin lille pige der skal hedde Laura.

Lotte hentede mig om eftermiddagen i børnehaven sammen med Emma, så var vi hjemme og lege, men da klokken var 1730 og der kom børnetime, så var Lotte sådan lidy forpustet - og smed os så ind til far og mor. Ganske kort tid efter kom Lotte så ind igen og sagde at nu kørte de på hospitalet ...

Det betød at Emma og jeg kunne lege og sove sammen, og mens vi var i gang med det, så fødte Lotte lille Laura da klokken var 1945. Hende Lotte er vist ret hurtig til det dersens føderi!

Dagen efter var vi så oppe og besøge dem på Rigshospitalet, og her fik jeg så lov til at holde Laura. Det var sjovt. Nu glæder jeg mig så bare til at Laura bliver lidt større, for så vil Emma og jeg jo have et rigtigt barn vi kan køre rundt med i barnevognen og klapvognen ... og det skal nok også blive ganske underholdende!

Mor løb 10 km


Den 19. juni 2007 var det tid til at mor skulle deltage i det årlige Alt for Damerne løb i Fælledparken.

Og som traditionen byder det, så skulle far og jeg ud og heppe på mor - og helst så mange steder som overhovedet muligt.

Første gang vi så mor var ved posthuset ved Trianglen (mor klagede senere hen over at vi spiste kong Fu is da hun løb forbi). Udover ved Trianglen så fik vi set mor ca. 6 andre steder, og var der blevet givet præmie for bedste heppere, så havde far og mig helt sikkert vundet!

På billedet kan I se hvor stor jeg er blevet - faktisk så stor at det var mig der kørte far rundt i cyklen ... næsten :-)

Vanessa var med til fodbold


Lørdag den 9. juni var Vanessa på besøg hjemme hos mig. Hun blev afleveret om morgenen vde 10-tiden, og hvis ikke Vanessas mor havde holdt lidt igen på Vanessa, så var hun kommet ved 7-tiden, for så meget glædede hun sig.

Vi startede med at lege lidt indendørs men var også nede i gården og lege, og da det så blev eftermiddag - så kørte vi sammen med far ud til Frederiksberg stadion, hvor far skulle skrive et kampreferat af FCK2/KB kamp i 2. division Øst mod Glostrup.

> Læs referatet på fck.dk HER

Vanessa og jeg hyggede os vældigt ude på det gamle stadion. Solen skinnede og vi fik både sodavand og pølser, og fik lov til helt alene af gå flere gange rundt om stadion. Vi fik også lov til at lege i den store sandkasse med vores to dukker, og heldigvis for os, så var der ingen længdespringere der skulle bruge sandkassen.

Kampen sluttede desværre med et ligegyldigt nederlagt il FCK2/KB, men pyt med det ... jeg havde en dejlig dag sammen med Vanessa, og vi vil gerne med min far ud og se fodbold en anden gang!

Koloni med børnehaven


Som en af de sidste ting i børnehaven var jeg på koloni. Sidste års koloni blev jo desværre aflyst, men heldigvis for mig, så havde pædagogerne besluttet at der i år atter stod koloni på programmet, så derfor drog jeg og alle de andre "skolebørn" af sted på koloni fra den 6. til 8. juni.

Vi var 11 børn der var af sted og vi var på Stængegården ved Udsholt strand i Nordsjælland.

Uges program bød på slikbod (et indslag jeg elsker) og så havde vi diskodans og vi holdt også fødselsdag for Morten der blev 6 år.

Alt i alt havde jeg tre gode dage på kolonien, og det er helt sikkert en ting jeg kommer til at savne nu hvor jeg snart skal gå i skole ... men måske de har noget der ligner? Det kan jo være vi skal på lejrskole?

Årets familietur med The Eliassens


Den årlige fætter-kusine tamtam med familierne Eliassen og Ruskov var i år henlagt til Baadfarten i Kgs. Lyngby. og fandt sted den 3. juni 2007.

Vi sejlede af sted fra stedet ved 12-tiden og udover at have en fin tur på søerne, så var målet Traktørstedet i det ældste Frederiksdal, hvor vi så spiste indholdet af vores madkurve.

Udover at muntre mig med mine granfætre og -kusiner, så lejede far og mor også en kano, og så sejlede vi ellers en tur - og vi havde også fået min grankusine Trine med. Det var ganske underholdende!

Efter et par gode timer i det grønne, så var det slut og derfor gik turen atter hjem til Lyngby ... men jeg glæder mig allerede nu til næste års udflugt!