
Som en af de sidste ting i børnehaven var jeg på koloni. Sidste års koloni blev jo desværre aflyst, men heldigvis for mig, så havde pædagogerne besluttet at der i år atter stod koloni på programmet, så derfor drog jeg og alle de andre "skolebørn" af sted på koloni fra den 6. til 8. juni.
Vi var 11 børn der var af sted og vi var på Stængegården ved Udsholt strand i Nordsjælland.
Uges program bød på slikbod (et indslag jeg elsker) og så havde vi diskodans og vi holdt også fødselsdag for Morten der blev 6 år.
Alt i alt havde jeg tre gode dage på kolonien, og det er helt sikkert en ting jeg kommer til at savne nu hvor jeg snart skal gå i skole ... men måske de har noget der ligner? Det kan jo være vi skal på lejrskole?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar