
Efter vores to dejlige uger i Toscana, så drog vi til Schweiz, hvor vi skulle bo hos Erika, Bruno og den søde hund Blitzy.
Vi havde et par gode dage hos Erika, og en af de helt store oplevelser var da jeg kom ud og ride.
En pige som far har kendt i rigtig mange år, faktisk er det farfars vens datter, der for øvrigt hedder Kirsten, hun har en hest - og det samme har hendes kæreste Marcel.
Der hvor de har deres heste er der også nogle ponyer, og en af dem fik jeg lov til at ride på. Den var rigtig sød og hed Alaska. Jeg fik både lov til at ride i sådan et indelukke, men vi gik også tur ned til floden, hvor jeg så red på Alaska ude i vandet.
Rideoplevelsen var stor - MEGET STOR!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar