04 marts 2008

På udflugt i en tugtug


I dag var vi alle sammen afsted på udflugt. Efter at have sovet længe (og jeg havde sovet hos Faster D, Yes!) og efter en omgang morgenmad, så besluttede de 3 gamle at vi skulle på udflugt, og at stranden måtte vente lidt ...

Vi bestilte en tugtug, og så kom der en mand - og ham havde vi så som chauffør hele dagen. Da vi var i Thailand sidste år da var en tugtug en meget lille lastvogn, men her er det en knallert med sidevogn, og hvos vi alle sammen kan sidde.

Afsted vi kom, og undervejs på dagens tur fik vi set en del:

1) Sommerfugle og orkideer. Faster D og jeg så på sommerfugle, og mor så på orkideer - og far sad og hang og kiggede på nogle elefanter.

2) Udsigts-sodavand blev drukket på "The view point", et sted hvor vi kunne se rigtig meget af øen.

3) Koh Lanta Old Town, altså en rigtig gammel by her på øen. Den var fin, specielt sammenlignet med noget af det andet by vi har set, og så købte far og mor en hængekøje de håber at få hængt op på Phi Phi, og så snakker de også om at den skal op og hænge i Toscana mellem træerne ...

4) Abe skolen. Jeg synes det var rigtig sjovt at se og lege med aberne, og at se de numre de havde lært i abe skolen. Mor, far og Faster D havde det lidt sværere med hvilken grimasse de skulle stille op, og de snakkede lidt om at det da vist var noget nær dyremishandling - men nu havde vores tugtug-mand jo kørt os derhen, og jeg grinede altså meget!

Alt i alt en fin dag, og så fik jeg da selvfølgelig lige badet en smule da vi var kommet hjem fra dagens tur - men det havde I vel alle også regnet med :-)

> Se billeder

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jasmin, Det lyder som endnu en rigtig dejli dag. Jeg er især glad for at høre om det med hængekøjen, tror du jeg får lov til at låne den lidt i Italien??? Især hvis Sarah Isabella vågner så tidligt som i dag - halv seks!!! Hils mor, far & Faster D mange gange. Knus Maria

Anonym sagde ...

Hej lille madøre.
Det var da en sød lille en der kørte på cykel, først troede jeg det var dig, men det var jo en abe, ha-ha. Tænk alt det du oplever, inden du kommer hjem, må vi nok lige få renset vores øre, for jeg tror du kan snakke rigtig meget, med alt det du oplever.Har du fået svømmehud mellem tæerne?, du er jo altid i vandet, hvor må det være dejligt, pas nu godt på Faster D og far og mor.
Knus og kram-kys fra farmor og farfar