1800 kilometer og ikke et øf

Torsdag aften til midnat forlod vi Danmark i ”den store automobil”, altså VW Toureq’en som far og mor kører frem og tilbage til Italien for Claus og Maria …

Så af sted fra København til midnat, kørte næsten direkte ombord i færgen ved Rødby kl. 0145, passerede uden om Berlin ved 6-tiden, og kørte ind i Østrig kl. 13. Denne gang ledte navigatoren os ind via Garmish Partenkirchen og den vej til Innsbruck, og det var ikke nogen ringe tur.

Frokosten blev så spist i Østrig på sådan et typisk alpehotel, og derfor skulle både far og mor have Wienerschnitzel, for det skal man bare, sagde de. Jeg fik tomatsuppe, for det kan jeg rigtig godt lide, og så spiste vi lige ved siden af et akvarium, hvor der var en fisk der hele tiden gemte sig. Sært!

Men ellers tilobage i bilen, hvor jeg på bagsædet underholdt mig selv med en kombination af MP3-afspiller, DVD og så alle mine tegneting og bøger. Vi kørte og kørte og var stort set fri fra kø, det værste var nede omkring Bologna og Firenze, hvor der var lidt klumper i trafikken - blandt andet fordi der to steder var sket små harmonika-sammenstød. Mor og far gættede på at vi alt i alt nok har fået 30-40 minutters forsinkelse på hele turen.

Mor og far var meget tilfredse med min opførsel i bilen, for vi kørte 1800 kilometer på en dag, og jeg brokkede mig ikke over noget som helst på hele turen. De siger jeg er et sødt barn … men det kan vel ikke komme bag på dem?

Da klokken var lidt over 20 så var vi næsten nået til San Gimignano, den by vi havde sigtet efter fordi der er mange hoteller, og forsi den ikke ligger langt fra Radicondoli, vores endelige mål. Her fandt vi så et helt fantastisk sted, både fantastisk fordi det ligger godt, men også fordi der var en god restaurant og så er der swimmingpool – og det bedste var næsten at det ikke engang var dyrt (110€ for en overnatning med morgenmad).

Så i morgen inden vi kører, så skal jeg en tur ud og svømme!