
Torsdag var en dejlig dag uden de store ting på programet, men lidt fik vi da alligevel lavet i løbet af dagen.
efter den sædvanlige sene morgenmad, drog vi i samlet flok mod en strand her i Marco Island - dvs. uden far, for han gad ikke stranden - men han kunne så passende være vores chauffør. På stranden fik Katja og jeg bygget et fint sandslot sammen med Jabbe, og vi fik naturligvis også badet en smule.
Far kom så og hentede os, og så skulle vi på Starbucks, for Katja og jeg trængte! På Starbucks gik alle de voksne udenfor og sad, men vi to små ville hellere sidde indenfor, og så sad vi der ... og de voksne mumlede noget om pre-teens, og der var vist også en dame der sagde til mor "oh, they are so cute", og da jeg ikke taler engelsk så ved jeg jo ikke hvad hun sagde, men hun havde sikkert ret ...
Vi var også inde i en "Alvin's swimwear", og den har mange ting - blandt andet nogle grimme hatte, og det fik så far og Jabbe til at prøve en kasket med langt hår. Hold da op, det klær dem ...
Men ellers ikke så meget at fortælle, andet end at aftensmaden var fantastisk. Vi fik tre slags grillspyd, pølser og grøntsager, rejer og grøntsager - og bare rejer, og dertil en god salat og grillede majskolber. Det var godt!
Og det var vist det, men man kan se et par billeder her.
.
2 kommentarer:
Hej Jasmin,
Jeg er fuldstændig enig med dig - Starbucks er fantastisk! Bare det var mig der ku smæske mig i frappos :)
Vi glæder os til der "kun" er en uge til i kommer hjem.
knus Maria
Hej min skat
Jeg er heller ikke så god til engelsk men, hun har rat.jeg må nok sige det er nogle flotte sandslotte i får lavet.Helt ærlig Jappe og Far ligner nogle af dem fra bænken.det er en voksen film og hvis ikke mor vil forklare det,skal jeg nok gøre det når du kommer hjem.glæder mig til næste kik ind i jeres dejlige univers
knus kram og kys til dig og din kusine
Send en kommentar