17 juli 2009

Ud og køre med de gamle


Vi havde dårligt nok nået at få vores morgenmad - hvilket jo så dog også først sker med en 10-11-tiden, da Katja og jeg jo lige skal vågne først - før vi sad på bagsædet af bilen og var på vej mod Sanibel Island lidt nord for Naples og Fort Myers.

Gitte havde set på at kort at vi ikke skulle køre ret langt, men vi ved ikke helt hvordan hun havde vendt kortet, for vi kørte i hvert fald ret længe, og det værste var næsten, at vi ikke engang nåede at få kaffe fra Starbucks.

Men vi kom dog frem til stranden, den var fin og der var meget varmt. Vi fik så badet og fik også fundet en del muslingeskaller og sådan noget, og så fik vi bygget et rigtig fint sandslot sammen med Jabbe.

Og så gik det ellers hjemaf igen. Vi gjorde dog holdt i Fort Myers Beach, en fin lille by hvor vi fik noget udemaærket mad på en lille Diner "Oyster Bar", og da vi var færdige med at spise, tog far nogle sjove billeder af Katja og mig.

Efter spisningen manglede vi lidt over en time i bilen, men heldigvis fandt far en Starbucks, og så fik vi Frappocinoer, men det manglede da også bare, for det var altså noget Katja og jeg virkelig trængte til!

Hjemme i huset var der dømt afslapning, bomber i poolen, hygge og godnatlæsning af mor for os begge to - og bagefter læste jeg højt for Katja og far af Tinka-bog nummer 2. I går læste jeg tre kapitler, og i dag læste jeg så de sidste fire kapitler, så fredag skal vi i gang med en ny Tinka-bog.

Det var vist det, men husk du kan se billeder HER!
.

1 kommentar:

Bedste sagde ...

Hej lille Skat jeg kan godt se det er hårdt for dig og Katja,jeg syntes også at de gamle kunne vise lidt hensyn over for jer.DET kræver tros alt meget af sådanne 2 små piger at skulle holde 4 voksne og krævende forældre beskæftiget hver dag,og så enda blive snydt for sin kaffe,hvad tænker de dog på,jeg tror Bedste må sende 1 lille repramande til dem på sms,jeg tror Molle har skrevet til Gitte og beklaget sig over mig ,nu håber jeg i holder med mig,kan i nu rigtig hygge jer kys knus og kram til dig og din søde kusine fra mig