I dag har været en dejlig dag. Katja og jeg startede med at sove forholdsvis længe, så fik vi noget god morgenmad - som dog blev afløst af en af dagens store irritationsmomenter: vi skulle nemlig smøres ind i solcreme.
Jeg ved ikke helt hvorfor Katja og jeg brokker os hver dag over at skulle smøres ind, for vi ved jo, at vi ikke kommer ud før vi er smurt ind - men vi brokker os nu alligevel. I dag fik vi så endda solcreme på så sent, at vi var nød til at vente lidt med at gå i poolen - for det skulle lige tørre ind ... men til sidst kom vi i poolen, og så gik der meget lang tid inden vi kom op!
Vi kom dog op, gik ind på værelset og legede - og da vi så kom ud igen, havde far og jabbe været nede og handle, og de havde sørme købt en spækhugger til os. Så nu har vi både en kæmpe skildpadde og en kæmpe spækhugger i poolen - så den er godt fyldt op!
Efter at vi havde fået noget frokost, så var det ved at være tid til den lykkelige begivenhed. Vi kørte til Coastland Center i Naples(en rigtig fin køretur syntes de voksne), for der har de nemlig en Build-a-Bear butik, og så kan det ellers nok lige være at Katja og jeg fik handlet.
Vi købte begge en hund der hedder "Bulder", og derudover købte vi læderjakke, trøje, bukser, mobiltelefon, snøresko og et bandana-tørklæde,samt en transporttaske. Så havde vi også brugt en god skilling - der dog havde været meget større hvis vi havde købt det samme i København!
Efter købet galdt det bare for Katja og jeg om at komme hjem til huset, for vi ville bare hjem og lege, dog nåede vi lige forbi Starbucks på vej ud af mall'en, hvor både Katja og jeg fik hver vores lille Frappocino ...
Da vi kom hjem til huset legede vi butik med vores mødre, for de havde lige nået at plyndre en Gap butik mens vi var på kaffebar med vores fædre. Der var meget fint tøj til os ;-) Vi var også på neglebar hos vores mødre, og i kan tro vi fik flotte negle, så nu er vi klar til fest.
.
2 kommentarer:
Hej lille guldklump.
Ja det var da en lykkedag, med alt det i har købt, du må da ha' det gen som man siger vi piger har.
Kan du ikke lige sige til din far at jeg ikke kan åbne den mail, " mødetid"
Kan i piger være i pølen, med alle de dyr i har fået, der er da ikke plads til de voksne, men de kan jo også bade om aften.
Vi har lige haft regn her i lille Danmark, Faster D på Bornholm har sol, men vi glæder os til at komme over til Faster imorgen.
Knus-Kram - Kys fra Farmor også fra Farfar

Send en kommentar