Bilen har fået automatgear

Søndag den 17. februar 2008
Søndag morgen kørte vi stille og roligt ned mod midten af Wellington, fordi vi skulle besøge New Zealands nationalmuseum ”Te Papa” – men det skulle nu snart vise sig at helt så stille og rolig blev turen ikke. Der var af en eller anden grundt arrangeret motionsløb i byen, og så var der diverse Events, hvilket betød at alt var spærret af, så det var ikke godt – men vi fandt da heldigvis en lille parkingsplads, hvor vores lille Tui-camper kunne være.

Te Papa var en cool oplevelse. Der var masser af flotte ting, og også ting jeg kunne pille og røre ved. En af de sjoveste ting, var en delfin-bygger på en computer, hvor man skulle placere finnerne, bestemme halens størrelse og hvor tyk eller tynd delfinen var. Gjorde man det rigtigt, så kunne delfinen hoppe rigtigt højt ud af vandet – og jeg kom rigtig tæt på at skabe den helt rigtige delfin!

Efter besøget på Te Papa sø begyndte dagens lange køretur op mod Napier – altså byen hvor delfinen Kelly bor. Selve turen var fin nok, men den var lidt lang – men far kørte som sædvanlig i fuld fart, og så tog det alligevel ikke så lang tid. En af årsagerne til, at vi var så hurtige er måske at bilen har fået automatgear. Det fungerer sådan, at far han siger hvilket gear vi skal køre i, og så skifter jeg gear. Det er supernemt, specielt fra 3. til 4. gear, mens det dog kan være lidt svært at få camperen i bakgear! Men det lærer jeg nok en dag …

Da vi kom til Napier var solen begyndt at skinne, og for første gang i et par dage, så kunne vi grille og spise udenfor. Dejligt! Og der var heldigvis en legeplads på campingpladsen, og der var der en stor hoppepude. Hoppehoppehop!

Og så sluttede den dag. Nu er det heldigvis snart blevet tid til min svømmetur med Kelly