Søndag den 10. februar 2008
Vi havde en god morgen og fik en rigtig god omgang morgenmad (pandekager, naturligvis) i Punakaiki i cafeen Wild Coast Cafe (der klart kan anbefales – det kan kombineres med billigt internet). Efter morgenmaden var søndagens plan umiddelbart, at vi bare skulle køre fra Punataiki og til Westport, en tur på ca. 50 kilometer – men da det regnede og regnede, så fortsatte vi – og endte med at køre helt op til Mutueka – hvor vejret heldigvis var godt.
Inden vi kom så langt skulle vi lige ud og se sæler ved Westport, men da det regnede rigtig meget, så gad mor og jeg ikke – og så måtte vi bare sende far op og kigge på dem. Han kom så godt våd retur og sagde det var en fin omgang sæler, men at der godt nok var vådt udenfor!
På den videre tur mod Motueka kom vi forbi New Zealands længste hængebro, så den måtte vi naturligvis ud på – det vil sige, at far og jeg måtte derud, for mor har jo lidt problemer med både højder og med broer med huller i, men ikke mig – så sammen med far gik jeg først den ene vej, og så den anden vej, og det var en ganske fin tur med en flot udsigt.
Efter gåturen skulle far prøve deres Supamann, sådan en svævetur under en stålwire, og om end han så lidt tosset ud, så virkede det som om turen var meget sjov, dog klagede han over at der ikke var nok fart på, og over at han ikke selv måtte hoppe turen i gang. Han er sær!
Endekig kom vi til Motueka, fandt campingpladsen – og kun to minutter efter at vi have parkeret campervan’en så var jeg i poolen. Vi havde nemlig valgt en plads lige klods op af poolen, og det var bare så lækkert at kunne tage en svømmetur, og så fik jeg ellers svømmet, dykket og snorklet – samt prøvet deres vandrutschebane flere gange.
Der var også danskere på pladsen, men denne gang viste det sig at det var nogen der kendte nogle af fars kolleger i Naviair. Mor og far siger det er en lille verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar