15 februar 2008

Delfiner i lange baner …


Fredag den 15. februar 2008
Nu skulle det være! Vi skulle på delfintur, for nu skulle vi pokkerme se delfiner. Klokken lidt over 8 stod vi klar ved delfin-firmaet, og efter køb af billetter og lidt briefing, så blev vi alle sat ind i nogle busser, og så kørte vi ned til bådene. Så stod vi til søs, og hold da op der var store bølger. Vi gik så ovenpå, for der var der mest gang i den – og det er lige noget for os! Far siger: ”Vi er vel vikinger!”.

Efter cirka en halv time i båden kom de så, først en lille gruppe, så blev gruppen større – og lige pludselig var der delfiner over det hele. Så blev båden parkeret, og så hoppede der ellers delfiner rundt om båden, og ude på havet der viste de virkelig hvor højt de kan springe, at de kan springe i par og at de kan lave saltomortaler. En anden sjov ting var, når de svømmede fra side til side og ind under båden, og så lige svømmede fra båden. Jeg kan kun sige at delfiner er søde, og helt vildt seje! Vi spurgte guiden om hvor mange der cirka var, og her var svaret, at der cirka var 300 delfiner! Og det er jo ret mange …

Jeg har set mange flotte ting hernede, men de hersens hoppende delfiner, de er helt oppe i toppen af listen over fede ting! Efter to timer på vandet, så sejlede vi tilbage til Kaikoura, og der så vi så lige et par albatrosser – bare nogle små nogle, men dog alligevel med et vingefang på 3,5 meter …

Efter ankomst til havnen, så prøvede jeg noget helt nyt. Båden skulle i havn, og skulle op på land, så kaptajnen sejlede båden op på en trailer, og så trak en traktor hele båden op på land, og det mens vi alle sammen stadig sad i båden. Underligt, men sjovt!

På vejen til dagens campingplads i Picton, der stoppede vi lige og så et par sæler, og endnu engang, så var de helt i hopla til et par gode billeder, så det fik vi.

Konklusion: Det har været en dejlig dag med en masse gode dyre-oplevelser!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg var inde på PC'eren igår, men men prinsessen holdt jo fridag, men det er også OK lille skat.
Men så her til morgen var der nyt, det var jo en af de rigtige store oplevelser, det kunne jeg godt havde tænkt mig at se, tænk at se delfiner ude i det store hav, det må have været sjovt, du får virkelig en på opleveren.
Nu varer det jo ikke så længe før du skal møde faster D.
Kan du hilsen din mor og far, og et stort kram-knus-kys til farmors
lille prinsesse.

Anonym sagde ...

I first visited your blog, but my antispyware said that he is infected with an unknown virus.
I deleted the virus through this AntiSpyWare.
The virus does not manifest itself but gradually destroys information on the computer.

Robert Nøddebo Poulsen sagde ...

Kære Jasmin

Det ser super sjovt ud med alle de delfiner og andre spændende dyr, du har mødt. Håber det var dejligt at boltre dig i vandet med den gamle delfin. Kunne du svømme hurtigst? Prøvede du at stå på dens næse? Gav du den mad?
JASMIN DU ER ALTID SØD OG MIN GODE VEN FOR EVIGT.
Mor vander din mors planter og I har fået mange breve.
Vi er i Tokkerup og i går mødte vi din morfar. Det fryser 7 grader, så her er mægtig koldt. Jeg har knast is på vandpytterne og fået røde kinder.
Det var det.
Hils din mor og far og pas på din far ikke falder ned fra flere broer.
Knus fra Emma

Anonym sagde ...

Hej min lille solstråle
det er søndag aften kl 23 og så kom jeg i tanke om at det jo er mandag hos dig og at det er i dag du skal ud og svømme med delfinen,ja måske ligger du og plasker rundt med den nu,jeg håber du nyder det og at det er en kæmpe oplevelse,det kan måske nok være noget grænseoverskridende for dig men bedste er ganske rolig for hun ved jo far er med dig og han passer på dig,jeg bliver hel glad inden i ved tanken om at du oplever det,og når jeg lukker øjnene kan jeg forestille mig hvor skøndt det må være kærlige knus til dig og far og mor fra bedste