
Fredag den 8. februar 2008
I dag skulle vi nok ud på feriens tidsmæssigt længste stræk, da vi skulle fra Queenstown til Franz Joseph, en tur der skulle tage mere end 7 timer, på trods af at den kun er ca. 330 kilometer lang.
Vi kom som sædvanlig af sted relativt tidligt, og trillede så bare nordpå og så den ene mere fantastiske udsigt end den anden. Hvis der er et land der har man WOW oplevelser, så må det være New Zealand, for jeg har godt nok hørt mor og far sige WOW mange gange. Jeg vil dog sige, at næsten hver gang man kigger ud af vinduet, så er der måske WOW, men der er også træer – og dagens tur gennem en nationalpark var ingen undtagelse, for det var vildt så mange træer der var, og så også lige en håndfuld bregner eller to.
Mor har overvejet at søge job hernede, for de har et helt fantastisk job. Hver gang der er vejarbejde, så står der en mand (eller dame) og holder et skilt med STOP på den ene side og GO på den anden side. De har ikke noget med lysreguleringer her, næ – det er en person med et skilt. Og de ser ikke stressede ud, men de er til gengæld altid rigtig dejligt brune … altså lige noget for mor (og der er positivt håb på soleksems-fronten).
Da vi næsten var nået til Franz Joseph kom vi til Fox gletsjeren, så den kørte vi op imod – og så gik vi de sidste par kilometer, og så stod vi pludselig for en gletsjer, og den var da meget flot, om end den var en smule beskidt! Det var nu en fin tur alligevel, specielt fordi jeg elsker at klatre, og der var en del klatren på vej til gletsjeren, og man skulle også hoppe på nogle sten for at komme over små vandløb.
Til sidst var vi fremme ved vores mål, og her mødte vi så endnu engang nogle af de mange mennesker man møder igen og igen. Der bor et engelsk og et hollandsk par her på pladsen, som vi har set og boet sammen med flere gange helt siden vores allerførste campingovernatning. Lidt sjovt, men OK – mange af os kører jo i samme retning, og mange er her nok også i cirka fire uger som os. Men det er nu alligevel lidt pudsigt gang på gang at stå og lave mad sammen med de samme mennesker!
Hvad morgendagen bringer ved vi ikke, men det bliver helt sikkert en god dag!
4 kommentarer:
Hej Jasmin, så har jeg lige siddet og læst om de sidste par dage - hvor har i oplvet vildt meget!! Og hvor er far altså modig, jeg havde ALDRIG turdet hoppe ud fra sådan en høj bro... Får du tegnet nogle tegninger af det du oplever, måske en med en masse træer på ;o) Her går det faktisk ret godt, Claus er ikke syg mere og Sarah Isabella er rigtig sjov og sød. Hun sover til middag i sin seng og sover ved halv otte tiden om aftenen, så mig & Claus kan se tv eller slappe af.Vi savner jer alle 3 rigtig, rigtig meget & mor har ca 100 sms'er tilgode. Hils mor & far mange gange. Knus Maria
Vi glæder os så meget at gå i jeres fodspor!! 11 dage så vi på VEJ!!
Sejt at din far sprang fra broen!! det sætter lidt pres på mig syntes jeg...
fortsat god tur!!
hej fra Lukas, Klara, Tania og Lars
Hej min lille øjesten
I er bare så goe"jeg havde aldrig i min villeste fantasi troet at i ville nyde at være på så aktiv en oplevelseferie,og jeg nyder hver dag at læse om jeres færden og det er godt at jeg kan se dias af dig så er savnet ikke så stort.Men nu skal i få lidt hjemmefra for Bedste er inde i en periode hvor hun ødelægger alt først vaskemaskinen og i går motoren i bilen,så i dag har Morfar og jeg været ude at købe en splinter ny bil til mig og den er knald rød,men nu må det altså også være slut på 6 uger har jeg begravet 1 venninde og 1 storebror og ødelagt 3 ting de 2 af dem temmelig dyre så tror du ikke at jeg har opbrugt min kvote.så derfor lille skat er det en lise at læse om dine oplevelser hver dag jeg nyder det vi ses i morgen kærlige knus fra Bedste
Hej alle 3,
Vi nyder at følge med i jeres eventyr. Det lyder som om I har det rigtig godt og oplever en masse - så sammen med jer drømmer vi os lidt væk fra Danmarks grå-grønne vinter, og i tankerne planlægger vi at følge jeres fodspor engang. Her til morgen er vi så småt begyndt at gøre klar til vinterferie -har checket skiundertøj, skipullier m.v. -om vi har de rigtige størrelser og hvad vi skal ud at købe. Og så glæder vi os rigtig meget til snart at komme på ski. Der skulle være masser af sne - og Nikolaj har set en video med nogen snowboardere som laver helikopteren (altså med tøj på...) og det siger han at han også skal, så det bliver spændende at se... Og tak for fødselsdagshilsen til ham. Han havde en fin dag.
Masser af kærlige hilsener
Jeppe, Nikolaj, Bo og Maya
Send en kommentar