16 februar 2008

Goddag til nordøen og Wellington


Lørdag den 16. februar 2008
Efter en gang morgenfoder på campingpladsen, og en tur på internettet for at checke om der var faldet nogle kommentarer i nettet, så kørte vi op i Picton by, og fik en kop kaffe – der var nemlig lige lidt tid vi skulle spilde inden vi kunne tage den store færge over til nordøen.

Da vi kørte om bord på færgen var mor glad for, at det ikke var hende der kørte bilen, for der var smalt og det var godt nok nogle stejle ramper – og en noget kompliceret tilkørselsvej til vores endelige parkeringsplads. Fra toppen af færgen vinkede vi farvel til næsten 3 gode ugers ophold på sydøen, og kunne så ellers nyde en sejlads, der var en kende mere smuk end Rødby-Puttgarden – specielt for mig, da jeg faktisk aldrig har sejlet til Tyskland mens det var lyst – mor og far tager mig kun med ud og sejle med færge, når det er bulderravende mørkt!

Ombord på færgen var jeg en del nede i deres legerum, og det var meget sjovt – bortset fra, at jeg blev forfulgt af en baby på 1½ år der bare var så farlig … jamen, sådan nogle kan være farlige, for nogen gange river de!

Da vi kom til nordøen var vejret helt fantastisk ….. dårligt! Det regnede, og det gør det stadig! Heldigvis skal vi på museum i morgen, og så skal vi køre i bil op til Napier – og så er det jo på mandag, at jeg skal svømme med den 38-årige delfin Kelly (hvis hun ikke er død). Jeg glæder mig meget!

Citat quiz! Hvem siger disse sætninger?
a) Jeg skal tisse!
b) Jeg er sulten!
c) Hvor er min solhat?

Svaret skal gives som kommentar. Der vil blive trukket lod blandt alle dem der har svaret rigtigt, og vinderen får et diasshow fra ferien. Nummer 2 vinder et noget længere diasshow, og nummer 3 får alle billeder at se (pt. 1600 billeder, inklusiv de 63 Jasmin tog i en skov på 12 minutter). Alle der ikke svarer, vinder automatisk en 3. plads!

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jasmin samt din mor og far

Ja man tør jo ikke andet end svare, for tænk hvis man vandt pt.1600 billeder ha-ha," vi glæder os til at se jeres billeder ".Så vi tror det er din mor.
Det var godt du slap fra det farlige barn, hun må ikke rive farmors lille prinsesse -
Vi tror da ikke din delfin er død, delfiner kan blive meget gamle, men vi glæder os til at se billederne af dig der svømmer sammen med den.
Kan du nu passe på din mor og far.
Det var et godt billed som din mor havde taget,af dig og far.
Stort stort knus-kram-kys
fra farmor-fafar

Anonym sagde ...

"Jeg skal tisse", er onkel. Han drikker sikkert så meget kaffe og øl han, at det render ud af ham igen.

"Jeg er sulten", er Jasmin. Det er den eneste måde hun får sin mor og far til at holde flere stop.

"Hvor er min solhat" er faster. Som sædvanlig har onkel og Jasmin ikke holdt styr på hendes ting.

Det skal lige siges at vi går efter 1. pladsen...

Alt her er fred og idyl. Katja er ved at gøre sig klar til en børnefødselsdag. Og ja, så glæder vi os vildt til om 3 uger hvor vi sidder på en varm strand.
Knus fra tante og kusine

Anonym sagde ...

A=ELIAS
B=JASMIN
C=ANNETTE
Sådan vil jeg fordele dem hvis der er en fra hver men det er jo nok datteren min der står for alle 3
jeg glæder mig til du skal fortælle om alle delfinerne og alt det andet du skal fortælle det er den bedste morgen historie jeg nogensinde har fået og det er svært ikke at blive misundelig,altså på den gode måde god tur i museum i morgen
elsker dig helt op til solen og tilbage igen,knus til hele globetroppen fra Bedste og Morfar

Anonym sagde ...

1600 billeder, det er alligevel noget hehe... i guder skal faster igennem dem, når vi mødes hehe... ;O) nej, glæder mig meget ti at høre alt om jeres oplevelser, og alle dine møder med dyrene i naturen.. du må da være helt oppe og ringe ;O)... og så skal du snart ud og svømme med en delfin, det bliver kanon.. Faster er lidt træt idag, lukkede Nasa imorges, og er meget stolt over, at jeg denne gang ikke brækkede armen haha.. Lille skat, glæder mig til at se dig.. ha en kanon svømmetur med delfinen.. kæmpe kram
Faster

Anonym sagde ...

Hmm, har jo lige set de andre kommentarer - men det kan altså ikke ændre min mening....
A: Annette
B: Annette
C: Annette
Ikke fordi du og far ikke skal tisse eller er sultne, men jeg kan høre mor for mig ;o)
Regner stærkt med at vinde!!!
Ha' en rigtig god tur på museum - håber snart det bliver bedre vejr.
Knus
Maria

Anonym sagde ...

Hej med dig

Hvad sker der ? holder prinsessen fridag , det er søndag og ingen brev øv - øv, vi havde lige glædes os til at åbne vores PC' er.

Men ok du må gerne holde en fridag
knus og tusinde kys fra farmor og farfar

Unknown sagde ...

Det må være Annette! :o)

Fortsat dejligt at følge med, dog lidt "ked af" at høre det regner. Vi tager afsted i morgen og så får vi nok ikke ligeså stor mulighed for at følge ligeså intenst med, men får jo så tilgengæld vores egne oplevelser på første parket!

Fortsat god rejse og pas på jer.

Familien Biil Juhl