11 februar 2008

Jeg elsker at svømme!


Mandag den 11. februar 2008

Dagen i dag har stået i afslapningens navn, og jeg har fået svømmet rigtig meget. Men der har også været problemer med campervan’en, for pludselig var der ikke strøm indeni bilen, og så måtte far af sted og se om det kunne blive lavet – men det endte med at en mand hjemme på campingpladsen hjalp os, og fik fundet og ordnet de sikringer der var problemet!

Vi har også haft besøg. Det var af en der hedder Rasmus Bremer, en flyveleder i Naviair, samt hans kone og deres to små drenge. Den store af dem var jeg på legeplads med, og det var meget hyggeligt sådan lige at have en dansk legekammerat en times tid.

Der har også stået indkøb og bestilling af tur til i morgen på programmet, men alt i alt så har i dag været en stille og rolig dag. Planen for i morgen er at vi skal op til Abel Tasman nationalparken og sejle i kajak i et par timer – mor er lidt bekymret fordi hun ikke ser sig selv som en søulk, men far er helt rolig, og mener at mor i morgen vil vise alle sine sømandstalenter. Gad vide om mor kan nå at komme med til OL i kajak?

Dagens tema: SVØMNING!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

åh den vandrusjebane kunne bedste godt tænke sig at prøve,er dig og mor ikke lidt pivede, regn er da bare vand så skulle en smugle vand forhinder jer i at se sæler.du må passe lidt på ham far for jeg syntes han er lidt af en vovehals,men i ser ud til opleve en
masse, dejligt i nyder livet.
knus fra bedste

Anonym sagde ...

Det ser rigtig dejligt ud lille skat, jeg siger som bedste, at det ville være sjovt med den vandrusjebane, hvad med din mor og far, har de prøvet denne form for udfordring eller er det kun dig der tør - godt gået din lille vandhund. Er i nu snart på vej til Nordøen - ? Nyd det lille skat og hils din mor og far.
Knus fra farmor