
Lørdag den 9. februar 2008
Ahh, jeg fik lov til at sove længe. Det var dejligt. Efter morgenmaden var vi lige et smut forbi Internet caféen på campingpladsen og sende en mail til kusine Katja – og så fik vi også lige hevet nogle kommentarer i land – det vil sige, far ordnede det på nettet og så hoppede jeg i trampolin imens!
Dagens tur gik fra Franz Joseph og så op til Punakaiki på New Zealands vestkyst. Turen var ikke så lang, så vi kunne slappe af undervejs, og fik også set nogle af de sædvanlige WOW steder. Vi fik også snakket med nogle tandem-cyklende mennesker fra Schweiz, der nød cykelturen – men sagde også, at heldigvis var alle bakkerne hernede ikke så lange som dem derhjemme – lidt vildt, for jeg synes godt nok der er mange lange bakker her i New Zealand. Far og mor har stor respekt for alle dem der cykler rundt hernede!
I Punakaiki fandt vi sådan en naturcampingplads, der dog stadig har el og køkken og alt det der, men den ligger bare helt fantastisk. Vi er kun 100 meter fra stranden og her er masser af plads – og så har vi som altid mødt nogle vi har set før – og så den sædvanlige omgang danskere …
Inden aftensmaden gik vi op og så Punakaiki’s berømte pandekage-klipper og deres blowhole, og det er faktisk ganske pænt. Godt nok var der ikke den vilde gang i blowholet, men selve klipperne er lidt cool. Man kan nærmest se den ene lag på lag af klipper der er opstået for en million milliard år siden, og men en smule fantasi – så ligner det store stabler af pandekager!
Dagens smil: Jasmin efter at have fået lov til at sidde på ”mors forsæde” under en 200 meter lang køretur: ”Det har næsten været det sjoveste på ferien – det var kun sjovere at lege med kameraet på båden!”
Dagens gode råd: Overvejer man at overnatte nær Punakaiki, så kan ”Punakaiki Beach Camp” klart anbefales. Det ligger cirka en kilometer nord for de berømte blowholes.
3 kommentarer:
Hej guldklump så er farmor her igen, det er så dejligt at høre fra dig og alt det du oplever.Vi glæder os til at se dine billeder når du kommer hjem, for vi ses jo til din morfars fødselsdag,det glæder vi os til. Hvordan går det i "skolen" for du lært noget, og din lærer er vel ikke for streng .
Det er ellers noget af en hat din mor har fået, men den klæder hende.
Vi tager en lille tur til Tyskland
d.24-27, om fredagen tager vi så til København hos faster, da vi skal kører hende til lufthavnen om lørdagen, Faster skal jo med på resten af jeres tur, og hun glæder sig meget især også til at se dig igen, men det gør vi allesammen.
Nyd nu resten af turen i NZ. Knus og et kæmpe kram fra farmor og farfar.
Hej min egen solstråle
jeg tro da du er skut i vejeret,jeg syntes du ser så langbenet ud når du hopper på trampolin,det er nogle spændende steder i oplever,og i får da også rørt jer en del kan jeg se Kærlige knus fra Morfar og Bedste
Hej Jasmin
Jeg blev så glad da min mor læste mailen op fra dig. Jeg skal nok snart sende nogle flere super-billeder af BomBom. I dag var jeg "Hello Kitty" kat for 3 gang men nu er det vist også slut for denne gang at lege fastelavn. Jeg er desværre kun blevet kattedronning en gang ud af tre.
Min mor er temmelig imponeret over at du stadig har din fletning fra julen. Hun mener, at hun nu kan rejse til Thailand og leve af at flette hår.
Jeg skulle spørge faster fra mor om hun nu husker at komme ud og løbe. Hun skulle vel gerne være i god form til Thailand, for der bruger hun vel det meste af tiden på en liggestol og plejer den brune farve. -Der må vel snart være grænser for alle de fede oplevelser...
Jeg ønsker dig (jer) stadig god køretur og jeg (vi) savner dig (jer) helt vildt.
Knus fra kusinen
NB. Husk nu at få mindst 1 is om dagen, det er jo ferie...
Send en kommentar