26 februar 2008

Så er jeg tilbage ...


Efter et par dages fravær er jeg tilbage igen, og fraværet skyldes pudsigt nok lidt IT-bøvl med fars computer. Men nu er vi til en vis grad på, så ...

Vi ankom til Singapore og havde en dejlig tid med faster D inden vi alle sammen fløj op til Phuket. Her blev vi i lufthavnet mødt af en skov af skilte, alle med navne på nogle der skulle køres steder hen, og far fik lokaliseret en forkølet omgang håndskrift med JANELIRSSEN som vores chaffør, og så gik det ellers over stok og sten mod Koh Lanta.

4½ time senere var vi fremme, og det efter en køretur der bød på en topfart af ca 140 og med overhalinger op af bakke og i sving, så det var spændende. Det blev så også krydret med at vi på færgen over til Koh Lanta måtte holde 10 minutter ekstra, for en eller anden mands bil delvist gik gennem landgangsbroen :-) Men frem kom vi!

Siden da har den stået på afslapning og spisning, på badning og afslapning, og på spisning, afslapning og badning, så det har været hårdt!

Imorgen skal vi bade og spise og slappe af, men far skal dog lidt på arbejde, idet han har sin første dag på Tahi kokkeskolen. Han glæder sig, og det gør vi andre også ved tanken om det mad han kan lære at lave.

Slut for nu, jeg skal sove!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej min solstråle det var dejligt at se dig igen,det var noget af en køretur i der havde,men det var da godt det ikke var jer der kørte ind i landgangsbroen,morfar siger han godt kan se bedste har gået hjemme i 9 måneder for hun arbejder over hver week-end han ved slet ikke at jeg er ved at optjene en uges ferie med dig og Katja.kærlig knus til dig min skat,vi ses i morgen

Anonym sagde ...

Hej Jasmin,

Hvor er det hyggeligt at have dig tilbage igen - vi har savnet at høre om hvad du laver. Hvor lyder det dejligt med afslapning & badning. Jeg håber også at far vil lave mad til os når han kommer hjem - men skal du ikke med & hjælpe??
Knus Maria