Så nåede vi Auckland

Fredag den 22. februar 2008
Da klokken var seks om morgenen var det det rene bulderregn, men heldigvis så nåede det at holde op med at regne – og lidt sol kom der også, så vi kunne sidde udenfor og spise vores morgenmad. Efter morgenmaden kørte vi så af sted på den sidste køretur på New Zealand delen af vores rejse, og mål-byen var Auckland. Vi havde ikke kørt længe før det begyndte at regne, og blæse, og det har det så ellers mere eller mindre gjort det meste af dagen. Mor siger, at hun nu glæder sig til noget godt vejr i Thailand, og det giver jeg hende ret i – for jeg vil gerne have noget varmt vejr at bade i.

I Auckland fandt vores campingplads uden problemer, og fik checket lidt tidligt ind, og det var måske meget heldigt, for her til aften er der alt udsolgt …

Efter indcheckningen kørte vi ind til byen, og det her er altså en storby med masser af biler og larm og høje huse – et af dem, Sky Tower, er blandt verdens allerhøjeste huse og er 328 meter højt – og det er altså meget højt!

Inde i byen fik vi shoppet og ville også ud og kigge lidt, men da det både regnede og blæste HELT vildt, så besluttede vi bare at købe noget sushi og så køre hjem – dog med et smut omkring det højeste punkt ved Auckland, Mount Eden, der er 196 meter højt. Oppe på toppen kan man se ned i et 50 meter dybt krater, og da det blæste meget, så holdt far og mor godt fast i mig, for de gad ikke lige at jeg rullede ned i bunden af krateret.

Så lige nu, så sidder vi i den lille campervan ved vores bord, sushien er spist, det regner stadig, og jeg har lige afsluttet en tegning til min far og mor. Jeg havde tegnet en strand med en palme og så en delfin der hopper. Når jeg har afsluttet denne historie, så vil jeg lige lave en tegning af min gode gamle ven, hamsteren Bom Bom.